Når en tand behøver kronebehandling, skyldes det ofte at tanden er knækket, rodbehandlet eller hvis hullet er så stort, at en plastfyldning ikke kan holde.
Når man laver en krone, fjerner man tandsubstans svarerende til, at der er plads til en krone. Kronen fastgøres til tanden ved hjælp af en meget stærk cement og føles herefter som ens naturlige tand. Hvis tanden der skal krones er rodbehandlet, kan det være nødvendigt at forstærke tanden ved hjælp af stifter sat ned i rodkanalerne.
På Kalundborg Tandlægecenter har vi investeret i en Cerec-scanner, som er det nyeste indenfor computerteknologi i tandlægefaget. Ved hjælp af denne teknologi kan vi selv designe og fræse fuldkeramiske kroner og broer på klinikken.
Til alle vores fuldkeramiske kroner og broer, gør vi brug af højeste kvalitets materiale kaldet e-max bestående af lithiumdesilicat. E-max er utroligt slidstærkt og brudsikkert og laves i et bredt udvælg af tandfarver med dybdevariationer, som gør muligt at ramme lige den farve, som passer til dig. Når tanden er slebet til, 3-D scannes den, hvorefter kronen designes for efterfølgende at blive fræset på en Cad-Cam fræser. En e-max Krone overgår den gammeldags metalkeramikkrone, hvad angår præcision, styrke og kosmetik.
Denne teknologi muliggør, at man kan få sat kronen / broen fast samme dag, og ofte mens bedøvelsen fra behandlingen stadig virker. Herved slipper man for at gå med en ubehagelig midlertidig aluminiumshætte i den uge eller to det tager at fremstille en gammeldags krone. I de tillælde, hvor tanden er dårlig langt op under tandkødet, kan det være nødvendigt at fremstille en metalkeramikkrone, som er dyrere end vores fuldkeramiske kroner, da der skal en tandtekniker indover.
Vi kan tilbyde vores fuldkeramiske kroner til 4.540 kr. eftersom vi kan springe teknikerleddet over.
Kig op på klinikken og hør hvad der er muligt!